spildte talenter…?? tirsdag, 10. jan 2012
Jeg har altid haft den teori at alle er født med ét eller andet talent. Problemet er bare.. tænk hvis det aldrig bliver opdaget?
Kan man fx. godt have et mega talent for at synge uden at vide det? der er jo rigtig mange der konsekvent ALDRIG synger..
Eller kan man have et talent uden at have trangen til at prøve tingen af?
Tænk hvis man virkelig besidder ét eller andet mega-talent for noget som man fx. aldrig nogensinde kommer i nærheden af at afprøve… hvem ved om der inden i mig gemmer sig en fantastisk violinist…eller en urdu simultan-tolk.
Der kunne også være en eminent præsident eller bagerjomfru.
Hvor mange spildte supertalenter går der rundt derude…??
Mine tanker i den boldgade kommer af at nogen gange havner folk i noget uventet/uvant og viser at det er de bare skide gode til, tænker på fx. krummedrengen der skulle prøve at ride i en af filmene og endte som jockey.
Havde det ikke været for lige den film…var han måske blevet til noget helt helt andet.
Sådanne tanker kan godt optage mig, især når jeg ser unge mennesker stå bag disken i det lokale supermarked.. jeg ved de gik i skole sammen med min ældste datter… og nu er de dér.., de må rumme noget mere end det, ikke at nedgøre arbejdet i butikkerne.
Jeg tror virkelig at vi alle kan et eller andet helt fantastisk.. ville ønske det var muligt at “spotte” talentet… tænk hvordan det egentlig kunne forandre verden hvis alle kom på rette hylde..??
Hvem er jeg? og hvad kan jeg?
Jeg er 50…,men vil stadig gerne et eller andet.
Jeg er god til at tegne.. har illustreret én børnebog, men det har jo ikke flyttet noget markant.. jeg må også kunne noget andet.
Tænk hvis… bla..bla…bla…
